Bioman bliver fremover kendt under navnet Bigadan – juridisk under Bigadan Sourcing & Commodities. Ændringen trådte i kraft den 19. august 2025.
Fusionen sker som led i en naturlig udvikling, hvor vi samler vores aktiviteter under én fælles identitet – Bigadan – for at styrke vores brand og skabe endnu større værdi for vores kunder og samarbejdspartnere.
Med denne navneændring og sammenlægning, ønsker vi også at signalere, at vi i dag repræsenterer hele værdikæden – fra biomasse til gas i transport til CO₂-lagring. Det betyder, at vi som samarbejdspartnere har en fuldt integreret værdikæde med sikker afsætning, gennemsigtighed i processerne og fuld sporbarhed.