Vision

Vision

Vi gør den grønne omstilling rentabel

Vi tror på, at fremtiden for cirkulær energi drives af biogas – fordi den både kan styrke forretning og reducere CO₂-udledninger.

Vores historie

Siden vores begyndelse i 1982 har vi arbejdet for at udforske og udvide mulighederne inden for biogas og cirkulær energi. Bigadans historie starter ude på landet, hvor ideen om at bruge husdyrgødning til energi blev født. Lige fra begyndelsen har vi haft et enkelt mål: at udnytte biogassens muligheder og gøre organisk affald til en værdifuld ressource.

I dag arbejder vi stadig ud fra den samme tanke – men med nye teknologier og løsninger, der hjælper os med at skabe fremtidens cirkulære energi på en ansvarlig måde.

Bigadan-tidslinjen

1982

Allerede i 1978 begynder Bigadan at udvikle lokale biogasanlæg i landbrugsskala. Denne udvikling resulterer i, at Bigadan grundlægges som et formelt selskab i 1982. Bigadan er en forkortelse for Biogas Danmark.

1984

Efter to år er Bigadan nu vokset til 10 medarbejdere og driver to anaerobe nedbrydningsanlæg i landbrugsskala samt ét storskalaanlæg (40 ton pr. dag). Det er også på dette tidspunkt, at Karsten Buchhave (nuværende bestyrelsesformand) bliver ansat.

1986-1989

Karsten Buchhave overtager som administrerende direktør og ændrer Bigadans strategiske fokus fra gårdbaserede anlæg til biogasanlæg i storskala. Den første udenlandske EPC-kontrakt bliver også sikret.

1989

Bigadan bliver nu anerkendt som førende i Danmark inden for biogasteknologi. Dette fører til, at Krüger (et stort dansk firma inden for spildevandsteknik og EPC) opkøber Bigadan og danner selskabet Krüger-Bigadan.

1990-1998

Krüger-Bigadan har nu 30 medarbejdere, som fortsætter arbejdet med Bigadans grundlag og kerneværdier. Fokus på storskala biogasfællesanlæg samt kildesorteret husholdningsaffald og eksport sikrer en stærk position på markedet i både Danmark, Sverige og Tyskland.

1999

Krüger er nu et datterselskab i den franske virksomhed Violia Group. Dette markerer et skifte væk fra biogas som kerneforretning og fører til at hele biogasteamet bliver opsagt.

2000

Med fortsatte ambitioner på biogassens vegne opkøber Karsten Buchhave Bigadan-brandet fra de franske ejere og etablerer et nyt og fornyet Bigadan. Farmatic træder ind som 51 % aktionær.

2001

Bigadan opkøber Fangel Bioenergi ApS for at udvide sine aktiviteter og dække et større område.

2004

Hovedaktionæren, Farmatic, går konkurs. Karsten Buchhave køber deres aktier og er nu ene ejer af Bigadan.

2005-2008

Bigadan trives i sin nye organisationsstruktur og oplever stabil vækst i EPC-kontrakter, primært på eksportmarkederne.

2009

Bigadan køber Herning Bioenergi, som omfatter to biogasanlæg. Dette indebærer en betydelig forstærkning med hensyn til virksomhedens ejerskab og drift af anlæg.

2010-2014

Indtil nu har ejerskabet og driftsforretningen været baseret på opkøb af eksisterende biogasanlæg. Med Horsens Bioenergi ApS markerer Bigadan et nyt skridt, hvor vi nu selv udvikler, opfører og idriftsætter biogasanlæg.

2014-2017

Udvikling, opførelse og idriftsættelse af Kalundborg Bioenergi A/S udføres i samarbejde med de verdensledende virksomheder Novo Nordisk, Novozymes og Ørsted.

2020

Bigadan overstiger 1 TWh årligt i energiproduktion – en vigtig milepæl på rejsen mod cirkulær energi.

2021

Arjun Infrastructure Partners træder ind som stor minoritetsaktionær i Bigadan og skaber nye muligheder for udvidelse og udvikling af ejerskabet både nationalt og internationalt.

2022

Bigadan idriftsætter et biogasanlæg til SBS Aabenraa K/S. Anlægget kan behandle 1 million tons affald og producere over 450 GWh biogas årligt.

2023

Bigadan opfører og idriftsætter forflydningsanlæg, der nedkøler metan og CO2 til flydende form, primært til tung transport og fødevaresektoren.

2024

Som de første i Danmark vil Bigadan lagre CO2 i undergrunden. Ved at opfange den lettilgængelige CO2 fra biogasanlægget i Kalundborg forventes en årlig reduktion på 25.000 tons CO2.

Vores bidrag til en mere klimavenlig fremtid 

Vi udvikler cirkulære systemer, der udnytter organiske affaldsstrømme og omsætter dem til energi og produkter, der erstatter fossilt. Vores mål er at skabe løsninger, som både er økonomisk rentable og dokumenterbart reducerer miljøbelastningen – i samarbejde med landbrug, industri og kommuner.

I mere end 40 år har vi arbejdet for at forene forretning og miljø, og vi fortsætter med at finde nye løsninger, der kan drive udviklingen af cirkulær energi fremad.

Vores vision i tre områder

Landbrug

Vi samarbejder med landmænd og skaber cirkulære biogas-økosystemer, hvor vi udnytter gaspotentialet i gyllen og bevarer næringsstofferne i kredsløbet – til ny gødning.

Byer

Vi hjælper byer med at håndtere deres organiske madaffald, bioforgasse og udnytte det til lokal produktion af cirkulær energi til varme, el og brændstof – ikke mindst gødning til anvendelse på økologisk jordbrug.

Industri

Vi indgår partnerskaber med virksomheder verden over for at udnytte deres organiske restprodukter, levere vedvarende energi og reducere CO₂-aftryk – så alle kan tage del i den grønne omstilling.

Vores værdier

Vi er problemløsere 

Vi giver ikke op. Vi er nysgerrige, innovative og ser altid efter nye måder at udnytte de organiske værdistrømme til energi og produkter, der erstatter fossil energi.

Vi er entreprenører 

Det ligger i vores DNA at se muligheder. Vores forretningsmodeller udvikler sig hele tiden, så vi kan være på forkant med udviklingen.

Vi tror på holdet 

Vi løfter i flok. Fra chauffører til ingeniører, driftsmedarbejdere og lokale partnere – alle er en del af en kultur, hvor respekt og samarbejde er afgørende.

Vi tager ansvar 

Vi efterlader tingene bedre, end vi fandt dem. Ansvarlighed og ejerskab gennemsyrer alt, vi gør.

“For at få grøn omstilling, skal den også give mening økonomisk. Det er vores drivkraft i Bigadan: Profit og planet, hånd i hånd.”

Henrik Laursen
CEO, Bigadan

Vores forpligtelser

En partner med løsninger til et lavere CO₂-aftryk

Uanset om det handler om at erstatte fossil energi med grønne løsninger eller at levere målbare CO₂-reduktioner gennem Carbon Removal Credits (CDR) fra CO₂-lagring, arbejder vi for at hjælpe vores kunder og samarbejdspartnere med at blive mere bæredygtige.

Udnyttelse af udfordrende bioaffaldsstrømme

Vi tror på potentialet i alle bioaffaldsstrømme – uanset hvor komplekse de er – så længe de er organiske. Gennem skræddersyede biogasløsninger udnytter vi selv de mest udfordrende ressourcer til at lave grøn energi.

Støtte til et lavere CO2-aftryk på tværs af sektorer

Uanset om det er inden for landbrug, storbyer eller forskellige industrier, er vores mål at bidrage til et lavere CO₂-aftryk ved at opbygge cirkulære lokale systemer til gavn for en sundere planet.

Grøn omstilling - lokalt forankret

Vi arbejder direkte med lokalsamfund for at skabe varige, lokale grønne omstillinger – ved at recirkulere næringsstoffer fra by til land og energi (som biometan, el eller varme) fra land til by.

Vi ser biogas som en central løsning til at reducere CO₂-udledninger. Den bidrager til lavere klimaaftryk i tung transport, landbrug og fødevaresektoren – både lokalt og internationalt.

Vil du vide mere?

Vi sidder klar til at svare på dine spørgsmål og hjælpe dig godt videre. Kontakt os i dag, så vender vi tilbage hurtigst muligt.